Sammen står vi stærkere
Grønbech deltager på Interregs projekt NEPTUN’s afslutningskonference den 23. marts 2023 i Kolding.
Temaet for konferencen er Innovative vandteknologiske og klimatilpasningsløsninger til klimarforandringerne i Danmark og Tyskland.
Gennem de sidste 3 år har Projekt NEPTUN har samlet en række virksomheder, forsyninger og universiteter på tværs af den dansk- tyske grænse med henblik på at finde innovative løsninger til håndtering af de udfordringer vi oplever med vand- og spildevandshåndtering, i forlængelse af de tiltagende klimaforandringer.
På afslutningskonferencen vil der være spændende diskussioner omkring fremtidens vandsektor og der er mulighed for at høre mere om de mange løsninger, som bl.a indeholder ”early-warning” systemer, separation af mikroplast fra spildevand, opsporing af fejltilslutninger, samt at besøge markedspladsens hvor prototyper og øvrige løsninger bliver præsenteret.
Christian Anker vil være til stede og repræsentere Grønbech.
Vi glæder os til at bidrage!
Cases
Et stigende fokus på bæredygtig produktion og imødegåelse af klimaforandringer, stiller krav til den danske industri. Vi har erfaring og specialiseret viden til at levere og servicere driftssikre og energieffektive løsninger, der imødekommer fremtidens udfordringer.